Saree

Saree er en række produkter syet af vintage sarier fra Indien.  Nogle af sarierne kan være over 25 år gamle, før de bliver syet om til tasker, tørklæder eller tæpper ofte med den teknik, der kaldes “kantha”.


Et kantha quilt er 2-3 lag af gamle genbrugte sarier syet sammen med tætte rækker af tusindvis af små og fine kantha sting. Hele quiltet er omhyggeligt håndbroderet og danner et unikt produkt, hvor ikke to er ens.

Det er en gammel tradition i Indiens landområder at genbruge gamle sarier til at lave dyner/tæpper. Kantha quilts har forskellige smukke varme og charmerende farver og mønstre på begge sider, hvilket giver forskelligt udseende, alt efter hvilken side der vender opad. Indien har en farverig kultur og det er tydeligt i disse autentiske kantha quilts.

 

Indiske kantha tørklæder kan både bruges som et sjal over skulderen, og som halstørklæde over frakken. De er anvendelige til hverdagsbrug, til arbejde og til fine lejligheder. Tørklæderne fås både i silke og i bomuld.

 

Når du køber et Saree produkt, støtter du en lille virksomhed i Indien og sikrer arbejdspladser til flere ansatte. Du er også med til at øge efterspørgslen på brugte sarier, hvilket har betydning for de lokale kvinder, der bytter deres brugte sarier væk for f.eks. nye potter og pander.