Towels By Nature

Towels By Nature - originale håndvævede hammam håndklæder fra Tyrkiet. Håndklæderne er vævet i 100% naturlige materialer, der er dyrket og produceret under bæredygtige forhold.

 


Towels By Nature kommer fra en producent i Tyrkiet, som sikrer overlevelse af et ellers næsten uddøet fag. De beskæftiger nu omkring 1800 håndværkere, som er vendt tilbage til deres fag efter at være gået konkurs med deres egne små virksomheder.

Håndklæderne væves på de gamle originale væve, hvorfor man også kan opleve at håndklæderne kan variere lidt i størrelse selv om det er samme slags.

I skrivende stund er det ca. 40 år siden at nogen er blevet oplært i faget, hvorfor man arbejder på at skabe en væver-skole, så nye vævere kan blive uddannet og føre faget videre.

 

Økologisk bomuld

Bomuldstrådene der anvendes i produktionen er alle spundet af GOTS-certificeret økologisk tyrkisk bomuld og købt af virksomhedens ejer personligt for at sikre, at kvalitetsstandarderne altid overholdes.

I sammenligning med konventionelt dyrket bomuld, kræver økologisk bomuld mindre vand for at vokse, det forurener ikke jorden, og forgifter ikke de mennesker, der stadig håndplukker bomuld i Tyrkiet. Økologisk bomuld er også langt mere sugende, det frigiver vandet hurtigere, bliver ikke hårdt over tid og lugter ikke muggent.

 

Hør

Alle hørtråde er ligeledes produceret i Tyrkiet og igen er det virksomhedens ejer, der personligt står for indkøbet for at sikre den bedste kvalitet på markedet.

Hør var den foretrukne fiber i tusinder af år, indtil industrien kom og hørens ujævne struktur gjorde det umuligt at køre på de hurtige fabriksmaskiner. En væver skal sætte vævehastigheden 50% ned for at væve med hør. Når det handler om sugeevne, åndbarhed og holdbarhed, overgår hør alle andre naturmaterialer.