Indlæser
Fragt fra 38 kr ❤ Gratis levering til pakkeshop ved køb over 600 kr
Ordrer afgivet inden kl 17.00 afsendes så vidt muligt samme dag (hverdage)

Butik Bernadette gik online i januar 2017. Den er ejet og drevet af Mira-Malenah Rose Bernadette Ulrickeborg.

 

Min interesse for klima og miljø tog for alvor fat, efter at jeg i november 2015 havde været til et arrangement hos Meat Free Mondays Denmark, hvor Mickey Gjerris (lektor i bioetik ved Københavns Universitet, og medlem af Etisk Råd) bidrog med sit meget inspirerende foredrag om kødproduktion, dyreetik og klimapåvirkning. Jeg indså her, at vi hver især er nødt til at ændre vores forbrugsvaner, hvis vi skal gøre noget ved de alvorlige klimaforandringer.

Efter denne dag begyndte jeg at læse en masse artikler om klimaforandringer, hvad de skyldes, hvad de kan medføre af tørke, oversvømmelser, flygtningestrømme og krige - og hvad vi kan gøre for at forhindre det. Det gik op for mig at verdenen om få årtier kan være meget forskellig fra den verden, vi kender i dag.

Jeg begyndte at have kødfrie dage og mindre end et halvt år senere spiste jeg hovedsageligt vegansk. Dette skyldes ikke, at jeg ikke brød mig om smagen af kød, men derimod at jeg ikke længere kunne lukke øjnene for den måde, vi behandler landbrugsdyr på, og den påvirkning kødproduktionen har på klimaet. Jeg indså, at min ret til at spise kød ikke var vigtigere for mig end min søns ret til en ren, frodig og tryg verden at leve i.

Vi har et, efter min mening, unaturligt forhold til udnyttelsen af dyr. Vi har vænnet os til at betragte dyr som en ressource vi kan bruge og behandle som vi vil. Nogle gange når jeg er ude og handle, forestiller jeg mig at hylder og kølemontre tømmes for alle de varer, der er animalske eller indeholder animalske ingredienser. Jeg fjerner mentalt alle varer med kød, mælk, æg, honning, gelatine/husblas, skind, uld, hår, horn, fjer, dun, silke, collagen, animalsk glycerin, E120 (rødt farvestof) osv… der er ret tomt på hylderne efter sådan en oprydning.

Mange vil nok ikke synes, at dette er et problem - men når dyrene ikke bliver behandlet med respekt, når dyre- og plantearter bliver udryddet, når det ødelægger vores fælles jord, eller når det ligefrem resulterer i klimaforandringer, der truer eksistensen af liv i visse verdensdele - så mener jeg, at vi bør stoppe op og tænke os om. Kan vi gøre det anderledes?

Vi har et voldsomt overforbrug, og lever i et brug-og-smid-væk samfund, hvor vi hver dag bliver bombarderet med reklamer og pres til at købe. Se blot fænomenet med mobiltelefoner, der bliver skiftet ud, blot fordi der er kommet en ny model på markedet. Vi danskere har så stort et forbrug, at hvis alle på jorden skulle leve som os, så ville det kræve 4 jordkloder at producere de ressourcer, der skulle til.

Samtidig er produktionen af mange varer placeret så langt fra vores daglige liv, at de færreste ved, hvordan varen er produceret, hvad den skaber af forurening og ødelæggelse i lokalsamfundet, og under hvilke vilkår der arbejdes.

Heldigvis er der flere og flere, der får øjnene op for alt dette, og ønsker et føre en grønnere og mere bæredygtig livsstil. Desværre kan det i dag være meget svært at gennemskue, hvordan den enkelte vare er produceret, og hvor meget den skader og forurener. Jeg besluttede mig derfor for at åbne min egen livsstils-webshop, hvor man med god samvittighed kan handle uden at skulle bekymre sig om klima, miljø, dyrevelfærd og de mennesker, der har produceret varerne.

Varesortimentet spænder lige fra husholdningsprodukter over hudpleje og brugskunst til eksklusive tasker af kork. Sortimentet er overvejende vegansk, men der er enkelte varer med animalske ingredienser bl.a. Bee’s Wrap og tørklæder af vintage silkesarier. Jeg forsøger at sammensætte et bredt udvalg af varer – men da vi alle er forskellige, kan der være behov, jeg har overset. Du er derfor altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har ideer eller ønsker til varer, jeg skal føre i shoppen.


God fornøjelse

Mira

Ønskelister
Nyheder
Kantha sengetæppe/plaid No. 69

Kantha sengetæppe/plaid No. 69

DKK 635,00

Mere
Kantha sengetæppe/plaid No. 68

Kantha sengetæppe/plaid No. 68

DKK 635,00

Mere
Kantha sengetæppe/plaid No. 67

Kantha sengetæppe/plaid No. 67

DKK 635,00

Mere
Kantha sengetæppe/plaid No. 66

Kantha sengetæppe/plaid No. 66

DKK 635,00

Mere