Indlæser

Fragt fra 45 kr ❤ Gratis levering til pakkeshop ved køb over 600 kr
Ordrer afgivet inden kl 17.00 afsendes så vidt muligt næste morgen (hverdage)

Handelsbetingelser

Nedenstående handelsbetingelser er gældende for al samhandel med www.butik-beernadette.dk

 

➤ Juridiske oplysninger

www.butik-bernadette.dk er en del af

Miramalenah Rose Bernadette Businesses
Kuskevej 31
4760 Vordingborg
CVR-nr: 25639170

som ejes og drives af:

Miramalenah Rose Bernadette Ulrickeborg
Kuskevej 31
4760 Vordingborg

E-mail: kundeservice@butik-bernadette.dk
Telefon: 60225544


➤ Forsendelse og leveringsmuligheder

De samlede leveringsomkostninger fremgår tydeligt, når du bestiller varer i webshoppen.

Følgende forsendelsesmuligheder tilbydes: 

  • GLS levering til privat og erhverv, samt til nærmeste pakkeshop.
  • Pris for levering starter ved 45,- kr. 

  • Du kan altid vælge at afhente varerne på butikkens lager i Vordingborg.
    Afhentning foregår kun efter aftale.

 

Vi giver altid gratis fragt til nærmeste GLS pakkeshop ved køb over 600,- kr. Bemærk venligst at ved brug af eventuel rabatkode, skal beløbet være over 600,- kr. efter rabatten er fratrukket, før fri fragt udløses.

Forventet leveringstid er mellem 2-6 hverdage, såfremt varerne er på lager.
Er vi ikke i stand til at afsende varerne inden for det angivne tidsrum, giver vi dig information herom pr. mail eller telefon.

www.butik-bernadette.dk tager ansvaret for varerne indtil modtagelsen. Vi leverer kun i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

Varerne pakkes så vidt muligt altid i genbrugsmateriale, fx emballage som Butik Bernadette selv har fået leveret varer i, eller kasser fra det lokale supermarked.

I henhold til butikkens grønne profil, sendes der ikke en udprintet følgeseddel med pakken. Ved køb modtager du en ordrebekræftelse pr. e-mail. Skulle du ønske en særskilt faktura, kan du skrive til kundeservice og bede om at få den tilsendt vedhæftet i en mail.

Butik Bernadette kan ikke holdes til ansvar for forsinkelser hos GLS. Ønskes handlen annulleret pga. for lang leveringstid, betragtes og behandles dette som almindelig fortrydelse. Skulle pakken forsvinde under forsendelsen, udbetales erstatning fra transportøren efter deres gældende procedurer.

➤ Varekøb

Varekøb foregår ved følgende procedure:

  1. Den ønskede vare tilføjes til indkøbskurven.
  2. Når købet ønskes afsluttet, klikkes på linket indkøbskurven. Herfra kan man slette eller ændre antallet af bestilte varer. Markér at du godkender handelsbetingelserne, når indeværende handelsbetingelser er læst og accepteret. Udfyld derefter kontakt og modtagerinformation.
  3. Ønskede leveringsmetode og betalingsmetode vælges.
  4. Købet bekræftes og betaling gennemføres.
  5. Herefter modtager du en elektronisk ordrebekræftelse pr. e-mail.

  

➤ Dine betalingsmuligheder

Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms og andre afgifter.
Priserne gælder kun ordrer til levering i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne.

Betaling for varerne kan ske online ved brug af følgende betalingsmuligheder:

  • VisaDankort, Visa Electron, Visa Debit
  • MasterCard, MasterCard Debit
  • Maestro
  • Bankoverførsel

Beløbet hæves først på din konto, når varen afsendes.


ViaBill

  • ViaBill delbetaling (helt uden renter og gebyrer op til 2.000 kr.)

Betaling via ViaBill:

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr.

Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress. Har du allerede en Viabill konto, koster det 39kr. i gebyr hver måned.

Læs mere: https://viabill.dk/forretningsbetingelser/premium/

Du får varerne inden du betaler:

  1. Du bestiller varerne som du plejer og vælger ViaBill som betalingsmetode.
  2. Du sendes nu til ViaBills side, hvor du indtaster dine personlige oplysninger og får tilsendt login til MitViaBill.
  3. Du får et hurtigt kredittjek hos ViaBill og vi sender varerne til dig.
  4. Du betaler som det passer dig, dog max. over 24 måneder.

 

Bankoverførsel

Vi afsender først varerne, når vi har registreret din betaling.
Overfør betalingen til følgende bankkonto:

  • Møns Bank
  • Reg 6140
  • Konto 4239685

Husk at påføre ordrenummer på overførslen (sendt til dig pr. mail), og vær i denne forbindelse opmærksom på, at du ved betaling med bankoverførsel ikke er dækket af indsigelsesordningen.

  

➤ Fortrydelsesret/returret

Du har 14 dages fortrydelsesret på alle varer købt i webshoppen.

Ønsker du at benytte fortrydelsesretten, skal varen returneres i samme stand og mængde som ved modtagelse. Se mere om dette i afsnittet Varens stand ved returnering.

  • Sådan returnerer du
    Du skal inden 14 dage fra modtagelsen, meddele os, at du ønsker at fortryde dit køb. Dette skal ske via mail, brev eller lignende. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Brug gerne vores returformular til dette formål. Du finder den på returportalen.

  • Returvaren skal sendes forsvarligt tilbage i original emballage. Varen skal være os i hænde senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om, at du har fortrudt købet.
    Vedlæg returformularen, eller en kopi af din ordre, og sæt returlabel med forudbetalt porto på pakken. Returformularen finder du på returportalenDet er denne vi opfordrer vores kunder til at benytte. Alternativt kan standardfortrydelsesformularen i bunden af vores handelsbetingelser benyttes. 

    Returlabels kan du købe på returportalen.

  • Tilbagebetaling
    Ønsker du pengene refunderet, overføres beløbet indenfor 14 dage fra vores modtagelse af varen til det kreditkort (VisaDankort, Visa mv.), der blev anvendt i forbindelse med bestillingen.

Hvis du har fået fri fragt, men returnerer en vare, så din resterende ordre kommer under grænsen for fri fragt, vil fragtbeløbet blive fratrukket returbeløbet.

I praksis skal det forstås således: Du køber fx for 699,- kr. og får gratis levering med GLS, hvilket normalt koster 45,- kr. Du returnerer en vare til en værdi af 224,- kr. Du vil så få refunderet 224,- kr. minus 45,- kr. = 179,- kr., idet den resterende ordre nu er på 475,- kr., hvilket er under grænsen for fri fragt.

  • Returneringsudgifter
    Ønsker du at returnere den købte vare, skal du selv stå for forsendelsesudgiften. Vi modtager ikke pakker pr. efterkrav.

  • Varens stand ved returnering
    Du hæfter for eventuel forringelse i varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Du kan altså prøve varen, men ikke tage den i brug. Er varen prøvet ud over dette, betragtes den som værende brugt, og du vil således kun få en del eller slet intet af varens købspris retur, alt efter varens stand og handelsværdi.

    Er varen fx. et tæppe returneret fra et hjem med hund, kat eller andre dyr, vil det være en forringelse af varens værdi, hvis den returneres med dyrehår. Butik Bernadette forbeholder sig ret til at tilbageholde en del af købssummen til rens af varen eller til godtgørelse af salg til lavere pris.

  

➤ Reklamationsret

I overensstemmelse med købelovens regler ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer. Er der fejl eller mangler ved varen, skal du snarest muligt kontakte os. Du kan enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af varen og fejlens omfang.

Du kan dog ikke benytte dig af reklamationsretten, hvis fejlen skyldes skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert brug eller ringe vedligeholdelse. Ligeledes er du forpligtiget til at henvende dig til os indenfor 2 måneder fra fejlen opdages.

Du kan informere os om fejl og mangler via den indbyggede kontaktformular - Klik her. Beskriv problemet så detaljeret som muligt. 

Vi dækker dine (rimelige) udgifter i forbindelse med returnering af defekte varer, fx i form af en returlabel fra os. Betaler du selv for fragten, skal du huske at få en kvittering for beløbet/forsendelse, så vi kan refundere dine omkostninger. Vi modtager ikke pakker pr. efterkrav. Varen skal altid returneres i forsvarlig emballage.

Varen sendes til:

Butik Bernadette
Kuskevej 31
4760 Vordingborg

Gerne via
GLS pakkeshop
Circle K
Næstsvedvej 36-38
4760 Vordingborg

➤ Persondatapolitik

Sikker og krypteret betaling online
Foretages der betaling med kreditkort på webshoppen, sker betalingen på en sikker forbindelse, der garanterer, at dine betalingsoplysninger ikke er tilgængelige for uvedkommende. Når betalingen foretages online, sker det gennem en sikker krypteret metode gennem webshopsystemet og en sikker betalingsgateway. Betalingsgatewayen fungerer som dankortterminalen, der administreres hos Quickpay, som overholder den internationale PCI DSS certificering - En certificering, der definerer en række krav til opbevaring, overførsel og håndtering af kreditkortdata. 
 

Dine personlige data
Dine kontaktoplysninger gemmes med det formål at kunne levere varen til dig.

Vi leverer pakker med GLS. For at din ordre kan komme frem til dig modtager GLS følgende oplysninger fra os: Navn, adresse, tlf/mobil nr og e-mail adresse.

Personoplysningerne registreres hos Butik Bernadette og opbevares i fem år i henhold til regnskabsloven, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via webshoppen, sikrer vi, at det altid sker med din fulde accept, da købet ikke kan gennemføres, medmindre handelsbetingelserne her er godkendt. Det er din sikkerhed for, at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Din IP-adresse registreres af sikkerhedsmæssige årsager når du foretager et køb. IP-adressen og evt. personlige oplysninger oplyses til politiet, hvis der er tale om falske betalinger, svindel og bedrageri med kreditkort.

Den dataansvarlige på www.butik-bernadette.dk er Miramalenah Rose Bernadette Ulrickeborg (ejer).

Som registreret hos Butik Bernadette har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: mira@butik-bernadette.dk

 

Sikkerhed
Oplysninger afgivet på webshoppen videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand. Alle oplysninger gemmes på højsikrede servere.
 

Cookies
I en webshop og enhver anden side, er der mange funktionaliteter, der ikke virker uden brug af cookies. 
Du kan derfor ikke benytte vores webshop uden at acceptere brugen af cookies.

Cookies benyttes også til at målrette og optimere vores markedsføring.




Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende og man ikke ønsker, at benytte vores elektroniske returformular)

 

Til:

Butik-bernadette.dk

Kuskevej 31

4760 Vordingborg

E-mail: kundeservice@butik-bernadette.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

________________________________________________________________

 

Bestilt den: ____________________     Modtaget den: ____________________

 

Forbrugerens navn: ________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: ___________________________   Dato: __________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 


Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 12.02.19

Ønskelister
Nyheder
Patch Komposterbare Bambus Plaster - Aloe Vera

Patch Komposterbare Bambus Plaster - Aloe Vera

DKK 22,00

Mere
Patch Komposterbare Bambus Plaster - Coconut Oil / Kids

Patch Komposterbare Bambus Plaster - Coconut Oil / Kids

DKK 22,00

Mere
Patch Komposterbare Bambus Plaster - Natural

Patch Komposterbare Bambus Plaster - Natural

DKK 22,00

Mere
Patch Komposterbare Bambus Plaster - Aktivt kul

Patch Komposterbare Bambus Plaster - Aktivt kul

DKK 22,00

Mere